FORORD I 2011 valgte AS3 at tilslutte sig de 10 principper i FNs Global Compact. Vi har dermed forpligtet os til at arbejde med principperne i den kontekst, det giver mening for vores virksomhed. Vores tilslutning til Global Compact er et signal til omverdenen og til os selv om, at vi påtager os et medansvar for løsningen af nogle af de store udfordringer i vores samfund. AS3 er en værdibaseret virksomhed. Vi ønsker at agere forretningsorienteret, ordentligt og langsigtet. Det betyder, at vi tager ansvar og gerne gør mere, end der forventes af os, når vi løser vores opgaver. Samtidig betyder det, at vi som virksomhed tilstræber at leve op til de forventninger, der er til en social og samfundsansvarlig virksomhed. Det er vigtigt for AS3, at vi og vore samarbejdspartnere arbejder ud fra principperne om Global Compact. Med vores ydelser inden for Job Transition Management bidrager vi aktivt til, at flere kommer på arbejdsmarkedet eller tilbage på arbejdsmarkedet efter en periode med ledighed eller sygdom. En stor del af vores rådgivning er også rettet imod arbejdet med sundhed og trivsel både for de kandidater, vi har i rådgivning og de virksomheder, vi samarbejder med. Dette gør vi blandt andet ved at understøtte, at tegn på stress og mistrivsel opfanges så tidligt som muligt og dermed kan forebygges. Vi arbejder desuden på at fremme et godt og sundt arbejdsmiljø i vores egen organisation, hvor vores tilrettelæggelse af AMO-arbejdet skal støtte op omkring, at vi også i fremtiden har en god arbejdsplads. I disse år arbejder AS3 målrettet med en digitaliseringsstrategi, både internt i virksomheden og i forhold til vores kunder og kandidater. Dermed fremtidssikrer vi vores forretning, så vi også fremover kan hjælpe vores kandidater bedst muligt med at komme på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Den øgede digitalisering har desuden betydning på CSR-området, idet den blandt andet betyder, at vi nedbringer vores transport, reducerer vores papirforbrug og kan tilbyde vores kandidater en lang række mere smidige, individuelle løsninger og muligheder. Denne rapport er vores ottende Communication On Progress (COP)-rapport, som vi sender til FN. I rapporten vil du kunne læse, hvilke emner i forhold til AS3s samfundsmæssige ansvar, der især optager os i AS3. God læselyst Allan Gross-Nielsen, CEO Side | 3
Download PDF fil